View Categories

Hvem kan registrere psykoterapeuter og uddannelsessteder?

FaDP er godkendt af Styrelsen for patientsikkerhed til at registrere psykoterapeuter, der lever op til en række ufravigelige krav. Disse krav knytter an til RAB-bekendtgørelsen. Vi har som forening valgt at forøge kravene fra RAB-bekendtgørelsen fx. timeantal fra 660 timer til 1066. FaDP har indgået et samarbejde med en række uddannelsessteder, hvis uddannelser lever op til de skærpede krav. Udover registrerede psykoterapeuter, favner FaDP også ordinære uddannelsessteder og psykoterapeuter der ikke ønsker medlemsskab med registreringen.

  1. uddannede psykoterapeuter, inden for alle seks hovedgrene af psykoterapi og kombinationer heraf, der udøver sundhedsmæssig psykoterapeutisk virksomhed, og som kan bevise, overfor FaDP, at de opfylder kravene for at kunne kalde sig  ”Reg. psykoterapeut”.
  2. psykoterapeutiske uddannelsessteder, der bl.a. underviser i en række bindende mål for, hvad psykoterapeuterne skal være uddannet i for at kunne blive ”Reg. psykoterapeut” og udøve sundhedsmæssig virksomhed, jf uddannelseskravene.

Personlig og beskyttet registrering
Psykoterapeuter og uddannelsessteder kan som medlem af FaDP få en personlig registrering, der gør, at de må benytte den af Sundhedsstyrelsen beskyttede titel ”Reg. psykoterapeut” og ”Reg. psykoterapeutisk uddannelse”. FaDP er den eneste brancheforening, der må benytte disse to navne.

Kravene til at være ”Reg. psykoterapeut” er den 18. august 2015 godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed (tidl. Sundhedsstyrelsen). Det er FaDP, der godkender, at psykoterapeuter og uddannelsessteder opfylder kravene.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med loven på området.

Powered by BetterDocs