Det kan føles egoistisk at bekymre sig, om man siger det rigtige til et menneske, der er i nød, for det er jo det andet menneske, der har det svært og ikke en selv. For hvad er det rigtige at sige? Hvordan støtter du på den rigtige måde? Kan du gøre tingene værre for det menneske, der har oplevet et sammenbrud? Skal du udtrykke sympati, nedjustere situationen, sige at du ved, hvad han eller hun føler eller noget helt andet?
Der er en række undersøgelser indenfor socialpsykologien, der viser, at der faktisk er nogle ”magiske” udsagn, der, hvis de kommunikeres rigtigt ud, vil give varig positiv virkning for modtageren.
Dog kan Shawna Tanner og hendes kolleger fra Wayne State University konkludere, at netop det, at du forsøger at sige det rigtige, kan føre til klodsede udsagn, der kan gøre mere skade end gavn. De anbefaler, at du blot er der for det andet menneske, og konkluderer, at din blotte tilstedeværelse og sympati sandsynligvis er nok.
Disse konklusioner nåede de frem til da Tanners team re-analyserede data, offentliggjort i 2008, der involverede næsten 300 skolebørn i alderen 10 – 15 år. I denne undersøgelse skulle børnene vurdere og rang-ordne seks forskellige udsagn i forhold til, hvor støttende de var. De seks udsagn var f.eks. i forhold til at vise sympati, være optimistisk eller at minimere alvorligheden af situationen. Børnenes vurderinger viste, at det mere handlede om, hvordan modtageren tog imod ordene, og at det faktisk ikke handlede om selve ordene.
En ny undersøgelse støtter dette op. Forskerne spurgte 54 bachelorer for at bedømme, hvor støttende 96 udsagn var i otte hypotetiske situationer – bevidst sammensat for at appellere til personer med bestemte personlighedstræk. For eksempel var der designet positive tankegangserklæringer for at appellere til optimisterne (fx “ting falder ud på den bedste måde for de bedste mennesker “), og samfundsmæssige udsagn, der var designet til at appellere til folk med en social- og kollegial disposition (f.eks.” Nå, men dine venner kan alligevel bedre lide dig, og nu kan du bruge mere tid sammen med os “). Igen var det modtagerens subjektive opfattelse og ikke selv ordene, der bestemte, i hvor høj grad et udsagn føltes støttende.
Endelig bad forskerne 33 kliniske psykologer, bachelor-studerende og kandidater, der var i praktikforløb, at undersøge og bedømme understøttelsen af udtalelser fra terapeuter i terapi-træningsvideoer.
Konklusionen på alle undersøgelser viste, at det ikke er bestemte mennesker eller bestemte ord, der gør dem universelt trøstende. Vi har hver vores unikke opfattelse af, hvad der føles støttende – af meget komplekse årsager. Dog er der stadig behov for flere studier af dette i mere realistiske situationer og med mennesker fra forskellige kulturer, for at kunne bekræfte dette endeligt.
Dog kan disse undersøgelser give en vis tryghed i forhold til mennesker, der er bekymrede om, hvorvidt de yder den bedste støtte, når et andet menneske er i en eller anden for nød.
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01973533.2018.1509341?journalCode=hbas20
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.