Med ønsket om at julefreden må sænke sig blidt og godt.
Et år er ved at lakke mod enden. Et år med med mulige udfordringer, hvor samfundet og verden stadig bærer præg af retningslinjer og nye forholdemåder til den verdens berømte virus. Nogen har lidt hårdt og andre er mindre mærket.
Et år, der måske samtidig, har bragt nye bedrifter og kreative måder, at få klinikerne og skolerne igennem Covid19 situationen.
I FaDP har vi arbejdet ufortrødent videre i de bagvedliggende kulisser og FaDP har igennem de sidste år vokset sig til en noget større organisation, siden vi for 9 år siden startede op med visioner om en bedre branche med større sammenhold. Det at vokse, har både fordele og konsekvenser. Jeg kan indimellem føle mig noget længere væk fra jer og vores medlemmer, fordi formandspostens opgaver pludselig omhandler rigtig meget drift og mange opgaver, må uddelegeres til udvalgene.
Ikke desto mindre er det et sundhedstegn, at vi vokser, dog er vi nu nået dertil, at næste periode helst skal knytte medlemmer og forening endnu tættere til hinanden, samt sende nye kollegaer trygt ud i branchen og i den opgave, er I alle meget vigtige brikker, som uddannelsesledere.
Uddannelsesudvalget har informeret om at I, som uddannelsesledere, i årets løb har afholdt fælles møder. Det glæder os i denne ende, at der begynder at være tilslutning til de møder uddannelsesudvalget slår op.
Skulle I, som uddannelses ledere, have ideer til hvordan I og jeres studerende kan føle sig tættere på os, så send endelig jeres ideer videre. Skriv gerne til:
formand@fadp.dk
I årets forgangne møder med politikere, er det stadig tydeligt at ‘de på borgen’, savner tryghed fra vores branche, for at benytte os mere i deres henvisninger. Det er tilbagemeldinger vi er nødsaget til at forholde os til og den tryghed starter hos jer, på jeres uddannelser. Reg. ordningen er et skridt i den rigtige retning, som har givet en del forsikringsselskaber tryghed nok, til at benytte reg. psykoterapeuter, et område vi selvfølgelig arbejder videre med, sideløbende med også at få tydelige uddannelseskrav, der kan give være politikere, den tryghed, de har brug for.
I politiskudvalg arbejder vi videre med politiske kaffemøder samt at få aftaler med sundhedsforsikringer, der kan give medlemmerne tilskud til psykoterapi og en masse andre politiske planer.
Eventudvalget har planlagt en række supervisions aftner for det kommende år til jer medlemmer. Følg med på facebooksiden når begivenhederne lægges ud.
FaDP-Medlem | Facebook.
Det sidste år har været lidt udfordrende i forhold til at få eventene op at køre, uden diverse aflysninger grundet restriktioner. Dog har supervisionerne været afholdt med stor succes. Vi håber på nye muligheder i 2022, for vi vil så gerne se jer samt fagligt sparre og netværke med jer.
Slutteligt vil vi gerne inviterer jer til generalforsamling den 15. marts kl. 10. Stedet bliver Århus denne gang og nærmere adresse samt dagsorden følger i det nye år. Så for nu, sæt meget gerne kryds i kalenderen på denne dato.
FaDP ser frem til et 2022, med mere psykoterapi, tiltag, Psykopress og meget mere og med et ønske om, at endnu flere danskere, får lov til at mærke, den forskel psykoterapi kan udrette.
Fra alle os til alle jer.
I ønskes en rigtig glædelig jul og kærligt nytår.
På vegne af FaDP
Kirsa Dechlis
FaDP Formand
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.