Psykoterapi – en af nøglerne til at bekæmpe ældres ensomhed
I Danmark står vi overfor en udfordring, der rækker dybere end det synlige – ensomhed blandt ældre. Det er en folkesygdom, der ikke kun slider på de enkelte individer,...
I Danmark står vi overfor en udfordring, der rækker dybere end det synlige – ensomhed blandt ældre. Det er en folkesygdom, der ikke kun slider på de enkelte individer,...
Her kan du kan få indsigt i hvad rør sig i foreningen.
Foreningen af Danske Psykoterapeuter lægger vægt på, at der hos psykoterapeuter generelt, og i særdeleshed blandt medlemmerne af foreningen, bliver opretholdt et højt niveau af etisk standard og god klinisk praksis.
Derfor er der fastsat en række etiske regler, som ethvert nyt medlem forpligter sig til at læse og holde sig orienteret om. Regler for foreningens etiske råd og Regler for klagesagsbehandling (se links nedenfor). Ethvert medlem af foreningen forpligter sig til, at rette sig efter disse. Samtidig har foreningen et etisk råd, der fungerer som klageinstans efter de klageregler, som gælder for psykoterapeuter, der er medlemmer af foreningen. De svarer til de krav, der stilles til organisationer, der ønsker at kunne registrere medlemmer i et register for Registrerede Alternative Behandlere (RAB).
Reglerne består af:
ETISKE REGLER FORENINGEN AF DANSKE PSYKOTERAPEUTER
Formål
De etiske regler gælder for alle praktiserende psykoterapeuter og psykoterapeutstuderende, der er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP). De etiske regler skal tjene til at styrke god og forsvarlig behandling af klienter og understrege vigtigheden af det etiske ansvar, der er forbundet med psykoterapien som fag.
Etiske regler
§ 1. En psykoterapeut skal varetage klientens bedste interesse, støtte klientens eget ønske om udvikling og anerkende klientens livsverden. Respekten for klienten går altid forud for psykoterapeutens interesser.
§ 2. Psykoterapeuten må ikke indgå i seksuelle, intime, private eller forretningsmæssige relationer med en klient, herunder på nogen måde anvende det terapeutiske tillidsforhold til at udnytte klientens ressourcer eller kompetencer, hverken til fordel for sig selv eller andre, eller til skade for klienten.
§ 3. Psykoterapeuten har grundlæggende tavshedspligt omkring alle forhold vedrørende klienten, herunder om der foreligger et klientforhold, både under og efter terapiens ophør.
§ 4 Psykoterapeuten skal i forbindelse med gruppeterapeutiske processer italesætte krav om tavshedspligt og dermed klargøre, at der ikke må videregives, udnyttes, eller på anden måde gøres brug af den fortrolige information, der fremkommer under sessionerne.
§ 5 Psykoterapeuten skal i forbindelse med supervision, hvad enten det er individuel supervision eller gruppesupervision, italesætte krav om tavshedspligt og dermed klargøre, at der ikke må videregives, udnyttes, eller på anden måde gøres brug af den fortrolige information, der fremkommer under supervisionen.
§ 6. På trods af krav om tavshedspligt, er psykoterapeuten forpligtet til at bryde denne i forbindelse med informationer, der kalder på afværge- og underretningspligt. Her er tale om sager, der går under loven om social service § 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Desuden optræder afværge- og underretningspligt, hvor der i forbindelse med psykoterapien fremkommer oplysninger, der peger på at klienten kan udgøre en reel fare eller skade for enten sig selv, et medlem af terapigruppen, psykoterapeuten eller for tredjeparter, og altid i overensstemmelse med gældende lovgivning. Psykoterapeuten skal underrette bestyrelsen for FaDP, hvis tavshedspligten brydes.
§ 7. Al journalføring, uanset om den er digital eller skriftlig, skal foregå med klientens samtykke og følge Persondataforordningen.
§ 8. Psykoterapeuten skal af egen drift henvise en klient til anden behandling, herunder til sundhedsfaglig behandling, hvis psykoterapeuten mangler kompetence for klientens problemer/ønsker, eller hvis psykoterapeutens objektivitet kompromitteres. Henvisningen til anden behandling/behandler skal altid baseres på klientens behov og udføres etisk og professionelt.
§ 9. Psykoterapeuten har ansvaret for, at en igangværende terapi altid afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, evt. ved henvisning til anden relevant form for terapi, til sundhedsfaglige personer eller en anden psykoterapeut.
§ 10. Psykoterapeuten forpligter sig til at udvise konduite i varetagelsen psykoterapien og yde faget respekt.
§ 11. Psykoterapeuten har ansvar for at sikre sin faglighed ved at få egenterapi og supervision, samt gennemføre ajourføring / efteruddannelse.
§ 12. Psykoterapeuten forpligter sig til, skulle psykoterapeuten få personlige problemer, at søge vurdering af egen faglig habilitet gennem egenterapi og supervision.
§ 13. Psykoterapeuten skal udvise kollegial respekt. Skulle psykoterapeuten blive opmærksom på, at et medlem af foreningen overtræder foreningens etiske regelsæt, er psykoterapeuten forpligtet til at gøre kollegaen opmærksom herpå. Skulle adfærden fortsætte trods henvendelsen, er psykoterapeuten forpligtet til at rette henvendelse til FaDP’s Klagenævn vedrørende overtrædelsen.
§ 14. Psykoterapeuten har pligt til velvilligt og med størst mulig omhyggelighed, samvittighed og hurtighed at besvare klager fra klienten og henvendelser fra FaDP’s Klagenævn.
Procedurebeskrivelse klagesagsbehandling
Klagenævnets medlemmer:
FaDP’s Klagenævn
Stk. 1: FaDP’s Klagenævn består af fem medlemmer; en jurist valgt af generalforsamlingen samt fire medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Disse kan ikke samtidig have andre tillidsposter i foreningen. FaDPs Klagenævn er et uvildigt og uafhængigt nævn. De generalforsamlingsvalgte medlemmer af nævnet vælges for 2 år ad gangen.
Stk. 2 : FaDP’s Klagenævn behandler og afgør klager fra brugere af psykoterapi over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer, samt klager fra psykoterapeuter over nægtelse af optagelse i foreningen, jf. § 6, stk. 5. Klagenævnet kan sanktionere overtrædelser af foreningens regler, herunder overtrædelse af reglerne for god klinisk praksis (GCP). Klagenævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for generalforsamlingen.
Stk. 3: Klagenævnet behandler og afgør endvidere klager over medlemmers overholdes af foreningens vedtægter og etiske retningslinjer eller kollegiale regler samt klager vedrørende fratagelse af medlemskab af foreningen eller fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret psykoterapeut. Klagenævnet kan sanktionere overtrædelser af foreningens regler, herunder overtrædelse af reglerne for god klinisk praksis (GCP).
Stk. 4: FaDP’s Klagenævn behandler klager over uddannelsesinstitutters overholdelse af foreningens vedtægter og etiske retningslinjer.
Inhabilitet
Stk. 1
Et bestyrelsesmedlem eller suppleant for samme er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
Stk. 2: Den, der er inhabil i forhold til en sag, kan ikke medvirke til behandlingen af den pågældende sag, og må ikke træffe beslutning eller deltage i afgørelsen af sagen.
Stk. 3: Det påhviler medlemmet eller suppleanten selv at gøre opmærksom på, hvis det må antages, at der foreligger omstændigheder, der kan bevirke inhabilitet.
Stk. 4: Reglerne om inhabilitet finder tilsvarende anvendelse på et medlem af Optagelsesudvalget, et medlem af Klagenævnet, medlemmer af bestyrelsen samt øvrige udvalg og råd, der er eller bliver nedsat af foreningen.
Hvad kan du klage over:
Klagenævnet kan behandle klager over:
a) Den behandling, du har fået af psykoterapeuten (behandler/klient-situation).
b) Psykoterapeutens manglende overholdelse af foreningens regelsæt for god klinisk praksis.
c) Berettigelsen af foreningens afgørelser i relation til medlemskab og registrering (gælder for nuværende og tidligere medlemmer samt ansøgere om medlemskab og registrering).
d) Psykoterapeutens manglende overholdelse af foreningens vedtægter, retningslinjer for god klinisk praksis, eller foreningens etiske retningslinjer.
e) Et uddannelsessteds manglende overholdelse af foreningens vedtægter eller etiske retningslinjer for uddannelsessteder.
FaDP’s klagenævn kan ikke behandle klager af ansættelsesretlig eller øvrig privatretlig karakter.
Fristen for indbringelse af en sag for FaDP’s Klagenævn er 2 år fra henholdsvis behandlingen/uddannelsen blev afsluttet eller afgørelsen vedrørende medlemskab eller registrering blev meddelt den pågældende psykoterapeut.
Hvad kan en afgørelse gå ud på:
Klagenævnet kan afgøre sagen ved:
1) at der ikke er grundlag for at udtale kritik,
2) en irettesættelse,
3) fratagelse af medlemskab (eksklusion), eller
4) afregistrering.
I sager vedrørende uddannelsessteder indstiller klagenævnet til bestyrelsen, hvordan de mener, sagen bør afgøres. Det er bestyrelsen, der har afgørelseskompetencen i disse sager.
Vejledning
Hvis du ønsker at klage over en psykoterapeut, der er medlem af FaDP, kan en sådan klage indgives skriftligt til FaDP’s Klagenævn på Klagenaevn@fadp.dk. Al korrespondance i en klagesag sker skriftligt.
Klage over en FaDP psykoterapeut
Det forudsættes, at en klage først er stillet direkte til psykoterapeuten. Hvis dette ikke har ført til en løsning, kan næste skridt være at kontakte FaDP’s Klagenævn.
Klageprocessen opsummeret
Klagen modtages og screenes af klagenævnet, der vurderer, om sagen kan behandles af nævnet. Derefter faciliteres en mæglingssession mellem klager og indklagede. Hvis mæglingen ikke fører til en tilfredsstillende løsning for begge parter, behandler nævnet klagen og træffer afgørelse i sagen efter partshøring.
Detaljeret beskrivelse af klageprocedure i forbindelse med klage over psykoterapeut
Hvis du vil klage over en psykoterapeut, der er medlem af FaDP, skal proceduren følges:
Hvor lang tid tager behandling af en klage?
Tidsforbruget i sagsbehandlingen afhænger af flere faktorer: sagens kompleksitet, antal klagepunkter, de involverede parters samarbejdsvilje mv. Små og ukomplicerede sager løses normalt inden for få måneder. Komplekse sager kan tage længere tid. I FaDP stræber vi altid efter hurtig sagsbehandling.
Fristen for indbringelse af en sag for FaDP’s Klagenævn er 2 år fra henholdsvis behandlingen blev afsluttet eller afgørelsen vedrørende medlemskab eller registrering blev meddelt den pågældende psykoterapeut.
Klage over uddannelsessted
FaDP’s klagenævn kan alene behandle klager mellem studerende og uddannelsessteder, hvor der er tale om en overskridelse af foreningens etiske regelsæt for uddannelsessteder. Af regelsættet fremgår følgende:
Uddannelsesstedet er forpligtet til at udforme interne disciplinære procedurer, som inkluderer klart definerede etiske retningslinjer. Ved medlemskab fremsendes kopi af uddannelsesstedets disciplinære procedurer og etiske retningslinjer til FaDP’s Optagelsesudvalg.
De interne etiske retningslinjer skal som minimum overholde følgende fundamentale principper:
Beskyttelse af den enkelte studerendes personlige vækst og læringsproces.
Garanti for habilitet for enhver person tilknyttet uddannelsesstedet, selv i tilfælde af multiple roller.
Uddannelsesstedet er forpligtet til omhyggeligt at undervise i fagets etik og håndtering af etiske dilemmaer.
Uddannelsesstedet er forpligtet til at sikre, at både ansatte og studerende er fuldt bekendte med de interne etiske retningslinjer.
Ved konflikter mellem studerende og uddannelsessteder opfordrer FaDP’s Klagenævn uddannelsesstederne og studerende til at først at søge mægling gennem uddannelsesstedernes studieråd. Kan konflikten eller uenigheden ikke løses ad denne vej, kan Etisk Klagenævn inddrages i sagen. Er der tale om juridiske uoverensstemmelser, fx med baggrund i kontraktlige forhold, råder foreningen de involverede parter til at søge juridisk bistand. Foreningen yder ikke juridisk bistand.
Detaljeret beskrivelse af klageprocedure i forbindelse med klage over uddannelsessted
Hvis du som medlem vil klage over et uddannelsessted, der er medlem af FaDP, skal proceduren følges:
I forbindelse med pkt. c og d skal nævnet rådføre sig med Optagelsesudvalget. Eksklusion eller afregistrering kræver afstemning med flertalsafgørelse i de to organer: Klagenævn og Optagelsesudvalg. Ved stemmelighed er formanden for Klagenævnets stemme afgørende. Såvel fratagelse af medlemskab og/eller afregistrering gøres tidsbestemt. Efter karantæneperioden kan medlemskab og/eller registrering genansøges. Dette fordrer, at påtalte kritikpunkter er håndteret og at der er rettet op på fejl og mangler.
Hvis klagen frafaldes under sagsbehandlingen, bliver sagen afsluttet og dette meddeles parterne.
Sagens parter har adgang til genoptagelse af en sag, hvis der viser sig at være væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget. En anmodning om genoptagelse skal være begrundet, og skal være indgivet senest 1 år efter afgørelsen i den oprindelig sag er meddelt parterne.
