Vi lægger vægt på både de uddannelsesmæssige kompetencer og mennesket, som i sidste ende er det, der gør en forskel for, hvordan vi møder mennesker i vores arbejde som psykoterapeuter. 

Vi ønsker at bygge bro mellem vores branche og det etablerede social- og sundhedssystem. Dette mener vi blandt andet skal ske gennem en imødekommende, åben og ærlig dialog, og ved at branchen bliver mere gennemsigtig. 

Vores arbejde går ud på at skabe et bredt samarbejde med relevante instanser, hvilket i sidste ende kommer os alle til gavn. Derudover er det vores mål at gøre branchen synlig og gennemskuelig for os, der er i branchen, men i høj grad også for samfundet generelt.