Af Kirsa Dechlis og David BR. Camacho

I branchen lyder der et konstant suk efter anerkendelse. Et suk, der har lydt i mange år. Nok i så mange år, at det efterhånden begynder at lyde en smule hult, og det kan i hvert fald konstateres, at sukket ikke har hjulpet. Med et citat af Einstein: “We can’t solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them” er det jo lidt ironisk, at for netop psykoterapeuter med så megen viden om, hvordan vi ændrer strategier, overbevisninger og står i livet med vores ønsker opfyldt, at denne sang har lydt i flere årtier.

Hvad nu hvis…? Det er netop det suk, der bliver ved med at fastholde hele branchen i den tilstand.

”We are what we think.
All that we are arises with our thoughts.
With our thoughts we make the world.”
– The Buddha, citeret i Dhammapada

Psykoterapeuter ved at det, der er rigtigt, ikke altid er populært, og at det, der er populært, ikke altid er rigtigt”. Psykoterapeuter tror vel selv på, at psykoterapi er rigtigt, selvom det ikke er populært? Den rigtighed må strømme inde fra hver enkelt psykoterapeut, før noget som helst ændres.

I øjeblikket er den eneste officielle registreringsordning hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som har godkendt FaDP til at godkende psykoterapeuter og uddannelsesinstitutioner, og den ordning er langsomt ved at blive løbet i gang.

Kunne vi på samme tid få fjernet ekkoer fra fortiden om kvalitetssikringer og ministerielle godkendelser, så ville denne reg. ordning muligvis også få større synlighed blandt borgere, politikker og brugere af psykoterapi.

Dog først og fremmest: Ved psykoterapeuterne, hvor mange psykoterapeuter, der har undersøgt, hvilke krav en reg. psykoterapeutskole og studerende skal leve op til? Hvor mange har sammenlignet disse kriterier med de andre kriterier, der florerer? Hvor mange ved overhovedet, hvor de kan lave denne undersøgelse?

Det er så nemt at synge videre på en sang, der er sunget i flere år. Det kommer blot ALDRIG til at rykke os ud af den tilstand, sangen skaber!

Er det det, vi vil i vores branche? Vil vi søge hen mod den ordning, som faktisk er vores mulighed for anerkendelse og større synlighed for vores branche? Eller vil vi dvæle ved de stempler og ordninger, der for længst er skrinlagt af det offentlige Danmark? Vil vi fastholde overbevisninger, eller vil vi gå med faktuel viden, reelt mål og vise, hvad det netop er, vi anerkendes for? Det er jo ikke kriterierne, der gør os berettigede. Det er det, vi kan, OG det kan vi hver især vise/bevise hver eneste dag.

Spændende spørgsmål, som vi i FaDP ønsker at stille hele vores branche.

Kan du svare ja, vil vi anbefale, at du kridter skoene og får indsamlet den dokumentation, der sikrer dig en registrering, og som starter en ny sang om branchen.

Vores branche består af mange forskellige retninger og grene, forstil dig, at disse NU endelig kan samles under en registreringsordning, fremfor at der bruges ressourcer på, hvad der er rigtigt og forkert. Den forestilling har vi set os lune på i FaDP. Vil du med?

 


Abonnér på vores nyhedsbrev