FAQ

På denne side finder du svar på mange af de spørgsmål, vi ofte får stillet som forening.

De forskellige psykoterapeutiske retninger

Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: Lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen, og de relationer man har haft til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker. Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: Lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet. Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi: Lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Oplevelsesorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og humanistisk psykologi er inspireret af Carl Rogers klientcentrerede metode. Systemisk terapi: Lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Kropsorienteret psykoterapi: Lægger vægt på en terapiform, hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. ********

Hvordan vælger jeg, hvilken psykoterapeutisk retning jeg skal uddanne mig indenfor?

Vi anbefaler, at du først finder ud af, hvilken af nedenstående retninger, der tiltaler dig mest og føles mest rigtig for dig. Derefter kan du undersøge, hvilke uddannelsesinstitutioner der leverer den retning, du finder mest tiltalende.

Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: Lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen, og de relationer man har haft til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker.

Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: Lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.

Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi: Lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Oplevelsesorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og humanistisk psykologi er inspireret af Carl Rogers klientcentrerede metode.

Systemisk terapi: Lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi.

Kropsorienteret psykoterapi: Lægger vægt på en terapiform, hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop.

At sikre en god uddannelse har mange forskellige grene, men grundlæggende er der i Danmark nogle retningslinjer for pensum, egenterapi, øve-/træningsklienter, undervisning, timeantal m.m.
For at vi hos FaDP foreslår og godkender en uddannelse skal det pågældende uddannelsessted opfylde følgende forhold: Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde et relevant uddannelsesprogram af mindst fire års varighed.
Institutionen skal kunne dokumentere et fireårigt terapeutisk uddannelsesforløb indeholdende mindst 880 timer, fordelt over uddannelsesforløbet (både i undervisningsforløbet og sideløbende):
150 timers praktisk erfaring, 150 timers egenterapi, 150 timers supervision og 430 timers teori. (Timesatserne er højere, end hvad RAB-godkendelse kræver og bør kunne give fritagelse for moms på udført psykoterapi.)
Du har måske hørt tale om, at din uddannelse skal være godkendt og anerkendt, hertil spørger vi for at vi kan besvare dette spørgsmål: Godkendt og anerkendt af hvem? Læs mere om kvalitetssikring m.m.

Forskellen på de forskellige psykoterapeutforeninger er oftest holdningen til vores branche, hvilke mål vi finder vigtige at arbejde hen mod. Meget af vores arbejde i FaDP er fokuseret på, at vi ønsker at gøre denne branche gennemsigtig og forståelig også for klienter, fremtidige studerende og nyuddannede psykoterapeuter. En håndgribelig forskel er, at vi også tilbyder studerende at kunne komme med i vores forening, så de allerede der kan starte den branchemæssige udvikling som professionel samt få støtte og hjælp gennem studiet.

Hos FaDP har vi følgende formål:
At sikre en faglig og kvalitetsbærende fremtid for uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelser ud til samfundet og borgerene. At sikre dansk lovsikring og gennemsigtighed i kvaliteten af psykoterapeutiske uddannelser i Danmark. At danne bro til det autoriserede social- og sundhedssystem. At skabe etik i udførelses af psykoterapi. At sikre borgerene at den psykoterapi de modtager er tidssvarende, og at den enkle psykoterapeut er under løbende supervision og optimering. At skabe et forum for Psykoterapeuter og uddannelsessteder, der løbende udvikler psykoterapeutisk pensum og interne evaluerings modeller. At skabe lighed og fællesskab for den samlede psykoterapeutiske branche. ********

Iværksætter/nystartet

Der kan være mange regler og også love, der skal respekteres, men som kan være svære at huske – især som nyuddannet/nystartet. Er du iværksætter kan det være en god idé at tjekke dette link: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1757326&vId=0&lang=DA. Her finder du nemlig en vejledning i, hvad du skal være obs på, når du starter virksomhed op.

CVR-nummer

Som enkeltpersonsvirksomhed er der ikke de store formelle krav i forhold til registrering af din virksomhed. Du kan registrere din virksomhed på Virk.dk, hvorefter du får et CVR-nummer, og din virksomhed registreres i CVR-registret. Når du har en virksomhed betaler du skat ved at skrive virksomhedens forventede overskud eller underskud i din forskudsopgørelse. Derefter modtager du 10 indbetalingskort fra skat, som skal betales til tiden. Du kan vælge at tilmelde disse til betalingsservice, så det hele kører af sig selv. Som virksomhedsejer betaler du ikke skat i juni og december måned. Læs mere om skatter og afgifter: http://erhvervsstyrelsen.dk/skatter_afgifter.

Kapitalselskaber

Ønsker du at oprette virksomhed i en anden form end personligt ejet, kan du læse mere om selskabsformerne inde på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: http://erhvervsstyrelsen.dk/selskaber

Moms

Arbejder din virksomhed med momspligtige aktiviteter (f.eks. rådgivning og coaching), skal du være momsregistreret. Det gælder dog ikke, hvis den del af din virksomheds omsætning, der stammer fra momspligtige ydelser, ligger på mindre end kr. 50.000 på et år.

Læs mere på SKAT.dk: Moms indberettes til SKAT via TastSelv Erhverv, når først du er blevet momsregistreret. Når du er momsregistreret skal du lave et momsregnskab (hvert halve eller kvarte år). Det er vigtigt, at du angiver moms inde på SKATs side til tiden – også selvom du ikke har nogen ind- eller udgående moms. Ellers får du en bøde, som pt. ligger på ca. 800 kr.

Moms – undervisning, kurser og efteruddannelse

Fritagelse for moms fremgår af momslovens §13, som kan findes her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180133#P13

Som udgangspunkt er undervisning, kurser og efteruddannelse momspligtige.

Der er dog nogle undtagelser:

  1. Uddannelser, hvor deltagerne bringes op på et højere kompetencemæssigt fagligt niveau, og hvor kursisten efter endt uddannelse kan praktisere faget og skaffe sig en indtægt, vil være momsfritaget.
  2. Kurser, hvor det offentlige yder tilskud, er momsfritaget, når der ydes tilskud til den enkelte elev eller selve uddannelsen. Der skal i stedet betales lønsumsafgift.
  3. Kurser, der udbydes til private personer, er som udgangspunkt momsfritaget. Der er dog undtagelser, da der er moms på kurser i stress, healing, drømmetydning, personlig udvikling og coaching.
  4. Kurser, hvor der ikke tjenes penge på afholdelse af disse, er momsfritaget. Fagforeninger afholder fx kurser for at højne medlemmernes faglige niveau, og har ikke et mål om at tjene penge på kurserne.
  5. Kurser for virksomheder, offentlige institutioner og selvstændigt erhvervsdrivende er momspligtige. Dette gælder også for fagpersoner i institutioner og virksomheder vedr. terapeutisk behandling.
  6. Ved afholdes af foredrag, skal der ikke opkræves moms. Foredrag er at betragte som kunstnerisk virksomhed, og disse er der hverken moms eller lønsumsafgift på.

Det væsentlige i afgørelsen af, om der skal betales moms, er indholdet af kurset, ikke hvad man kalder kurset, og hvem kurset er målrettet til.

Hvis du er det mindste i tvivl, så kontakt SKAT og få et bindende svar. Det koster kr. 400,-

I det følgende har FaDP indsat nogle eksempler fra SKATs hjemmeside.

 

Lønsumsregistrering

En del ydelser inden for sundhedsbehandling er fritaget moms (f.eks. psykoterapi). Tilbyder du kun denne type ydelser, behøver du ikke at blive momsregistreret, men skal i stedet lønsumsregistreres. Dog gælder det kun, hvis dit afgiftsgrundlag overstiger kr. 80.000 om året. Læs mere her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=68691.

Fradrag

Du kan trække visse virksomhedsudgifter fra i din virksomheds skattepligtige indkomst. Der er regler for, hvilke udgifter du kan trække fra, og det er vigtigt, at du gemmer dit regnskab (dokumentation, bilag m.m.) i minimum fem år, for at kunne bevise dine udgifter, hvis SKAT kræver det. Du kan også trække udgifter fra i skat, som du har haft i op til 6 måneder før opstart. Læs mere om fradrag: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648476&vId=0&lang=DA

Udvidet selvangivelse

Du finder din udvidede selvangivelse SKATs Tast selv-side. Som selvstændig er du forpligtet til at lave et skatteregnskab, men det er ikke noget du skal sende til SKAT, medmindre SKAT beder dig om det. Det vigtigste er at huske og overholde fristen for udfyldelse af selvangivelsen. Overholdes den ikke, får du en bøde. Der er også særlige regler for skat af telefon, computer og internet, som er værd at sætte sig lidt ind i. Læs mere her: skat.dk (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2112242&vId=0&lang=DA).

Fakturering

Er du momsregistreret SKAL din faktura indeholde nogle bestemte oplysninger. Læs mere her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2068789 Er du ikke momsregistreret, må dine fakturaer ikke indeholde informationer om moms. Dog kan du måske blive inspireret til, hvad der er smart at få med på din faktura – både for din egen og klientens skyld.

Forsikring

FaDP tegner en samlet ansvarsforsikring for alle medlemmer, der er uddannede psykoterapeuter. Det vil sige, at når man er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter, er man automatisk omfattet af en erhvervsansvarsforsikring som psykoterapeut. Mere information om forsikringen vil tilgå hurtigst muligt.

Børns ret til tavshedspligt i forhold til forældre, når børn går i terapi

Sundheds- og Ældreministeriet skriver følgende:
Når det gælder børn og unge under 18 år, har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver). Som udgangspunkt skal forældre aktivt informeres om deres børns forhold.
Dog kan tavshedspligt over for forældrene være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet og dets forhold til forældrene.