Ansvarsforsikring

Som medlem (psykoterapeut) i Foreningen af Danske Psykoterapeuter er du automatisk dækket af en ansvarsforsikring, som er tegnet af vores forening.
, hvis du ønsker at høre mere om dette).

Vores medlemmers ansvarsforsikring dækker, hvad der normalt er behov for at få dækket, altså umiddelbar skade på person eller ting. Det vil sige, at hvis du i klinikken har noget, der kan forvolde skade, fx en klient falder, fordi gulvet er glat, dækkes dette af vores forsikring. Undlader du at have en ansvarsforsikring, vil du i sådanne tilfælde selv skulle betale svie, smerte, skade, behandling m.m.

Det er vigtigt at understrege, at en almindelig ansvarsforsikring ikke dækker det professionelle ansvar, du har som psykoterapeut, dvs.  skade tilføjet klienten pga. fejlbehandling. Dette dækkes heller ikke for fysioterapeuter, psykologer eller andre professionelle behandlere. Du bør som selvstændig overveje følgende ekstra forsikringer:

Sygedagpengeforsikring

Selvstændige kan først få sygedagpenge fra det offentlige efter to ugers sygdom. Men du kan tegne en forsikring for selvstændigt erhvervsdrivende og dermed også opnå ret til sygedagpenge fra enten første eller tredje sygedag. Læs mere om dette under Faq.

Bygningsforsikring

Ejer du selv bygningerne, bør du som minimum tegne en bygningsbrandforsikring. Hvis der er lån i bygningerne, vil realkreditinstituttet som hovedregel stille krav om, at du har tegnet bygningsbrandforsikring. Dermed har banken sikkerhed for deres lån i tilfælde af brand. Det er langt fra alle forsikringerne, der er lovpligtige, men ikke desto mindre vil de være gode at have, hvis uheldet skulle være ude. Med de rette forsikringer undgår du at stå med en kæmperegning efter uheld, indbrud eller lignende. Alle forsikringer (bortset fra sygeforsikringen) kan tegnes hos dit eget forsikringsselskab. Men som ved privatforsikringer kan der også på erhvervsforsikringer være stor forskel på pris og dækning. Derfor er det en god idé at indhente tilbud fra flere forskellige forsikringsselskaber. Du kan også søge råd og vejledning hos FaDP, som kan rådgive dig om, hvad du bør være opmærksom på.