Jeg tror på, at der findes sundt, og at der findes usundt. Og jeg tror på, at ethvert menneske besidder egenskaber, der gør, at han/hun kan vælge enten det ene eller det andet. Vi benytter det sunde og det usunde i det samspil, vi som individ formår, og grundlæggende tror jeg på, at vi bruger det sunde og det usunde til at forbedre vores livsvilkår, vores muligheder. Og sat helt på spidsen: Vi handler nogle gange sundt, og vi handler andre gange usundt for at forbedre vores liv for os selv og dem vi har kært.

Det sunde i mennesket repræsenteres af egenskaber som: hensyn, venlighed, omsorg, inkludering, hjælpsomhed, altruisme og empati.

Det er usunde i mennesket præsenteres af egenskaber som: hensynsløshed, uvenlighed, ligegyldighed, ekskludering, egoisme og apati.

De mest frygtelige gerninger, der er begået igennem menneskets historie, har som fællesnævner, at de, der begik dem, selv troede på, at de kæmpede for det rigtige, det gode, det sunde. Måske ikke til gavn for alle, men til gavn for dem selv og deres. For at dette har kunnet og stadig kan lade sig gøre, skal der være en kulturel og samfundsmæssig opbakning af, at der findes DEM og OS, og at der er forskel på dem i forhold til os. For kunne vores kultur og samfund ikke acceptere opdelingen af mennesker i DEM og OS, ville vi ikke kunne gøre noget ondt over for andre uden at blive ramt af enten juridisk eller moralsk skyld.

Definition af skyld:
“skyld, det ansvar, et menneske pådrager sig ved at overtræde eller undlade at efterleve adfærdsregulerende regler, dvs. retsregler og moralske normer, og som ofte er grundlag for sanktioner imod overtræderne fra statsmagtens, samfundets eller sociale og religiøse gruppers side i form af fx fordømmelse, straf, udelukkelse eller erstatningsansvar. Ved overtrædelse af retsregler pådrager den handlende sig juridisk skyld, og overtrædelse af individuelle eller offentlige moralske og religiøse regler medfører moralsk skyld. Ofte udløses hos den person, der har pådraget sig skyld, en følelsesmæssig reaktion i form af skyldfølelse og samvittighedsnag.

Der er stort set enighed om, at en person udelukkende pådrager sig skyld ved en handling, som ikke er udført under tvang, dvs. hvis den handlende kunne have handlet anderledes, og under forudsætning af, at han i handlingsøjeblikket var tilregnelig. Derimod behøver handlingen ikke at være udført med forsæt; også handlinger udført i tankeløshed eller i manglende viden om konsekvenserne kan påføre den handlende skyld. Ved handlinger, som en person er forpligtet til at udføre i medfør af gældende retsregler og religiøse og moralske normer, kan vedkommende også pådrage sig skyld, nemlig hvis der er handlet i strid med overordnede normer som fx folkeret og menneskerettighederne. Skyldpådragende handlinger af denne type er ofte ikke forbundet med skyldfølelse.”

(Kilde: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Almen_etik/skyld)

Det betyder jo i al sin enkelhed, at den moralske skyld, vi som individer er underlagt, i stor grad påvirkes af den kultur og det samfunds normer og regler, vi lever i. Disse “kulturelle samfundsregler” står altså OVER vores individuelle opfattelse af godt og ondt. Eksempelvis vil de fleste individer mene, at det er ondt at slå ihjel, MEN denne ondskab kan vi mennesker individuelt retfærdiggøre, hvis vores samfund og medmennesker indikere, at “vi” er de gode og sunde, hvis vi slår “de” onde og usunde ihjel, og dermed unddrager den moralske skyld. Denne mekanisme tilsidesætter vores egen sunde fornuft, vores egen opfattelse af godt/sundt og ondt/usundt. Mennesket kan dermed blive til en slags marionetdukker. Personligt er jeg selv på vagt over for denne mekanisme i mig selv. Jeg ønsker ikke at blive påvirket af udefrakommende holdninger, der ender med at tilsidesætte ikke blot mine egne grundlæggende, men menneskets grundlæggende sunde vilkår.

Da du og jeg og alle andre blev skabt var det et resultat af en sædcelle, der befrugtede et æg. Vi gennemgik de samme mirakler, de samme stadier, den samme grundlæggende udvikling.

Vi kom alle til verden og endte hver især hos det, der blev vores “familier”, vores “samfund”, vores “kultur”. Herfra kan vi som mennesker blive til individer, der handler sundt, men vi kan også blive til mennesker, der handler så frygtelig meget usundt i kampen for at opnå det gode liv.

Om vi ender som et sundt eller usundt menneske handler mest af alt om, hvad vi lærte i vores familier, vores samfund og vores kultur. Det handler om, hvilke normer vi lærer, der retfærdiggør at bruge “usunde” handlinger i kampen for vores egne vilkår. Dermed handler det også om vores definition af vores “egne”, dem og os. Hvor mange er inkluderet i din vores opfattelse af vores “egne”? Hvor mange er inkluderet i dit “os”? Er dine børn en del af os og dem, du vil kæmpe for og beskytte? Omfatter det også din mor, din far, dine søskende, dine papbørn og din svigerfamilie? Er din nabo også en del af dit “os”? Vil du kæmpe for deres rettigheder og deres velbefindende? Er de ældre og andres børn i dit samfund også en del af dit “os”? De sultne børn i Afrika? Den hjemløse på Vesterbro? Tyven der stjal din fladskærm? Flygtningen?

Personligt efterstræber jeg, at MIT “os” inkluderer alle, fordi på den måde minimere jeg risikoen for, at jeg handler som en marionetdukke, der retfærdiggør at handle. Personligt set er det ligegyldigt for mig, om det er én, jeg aldrig har mødt, mine børn eller naboens kat jeg ekskluderer, er ligeglad med eller hensynsløs over. Uanset hvad er handlingen usund. Samtidig er jeg fuldt ud bevidst om, at det jeg og andre gør, har betydning for, hvordan mine børn, mit samfund og min kultur handler og agerer. Jeg er fuldt ud bevidst om, at når jeg og andre IKKE viser vores misbilligelse ved usunde handlinger, så giver vi vores stiltiende accept, og de usunde handlinger har mulighed for at sprede sig som ringe i vandet.

Så for eksempel til jer, der mener, at vi bare skal åbne vores grænser og lade alle komme ind og tage imod dem alle.

-Jeg er med på, at I kæmper for det gode.

Og til jer, der mener, at vi skal lukke vores grænser og afvise flygtningene.

-Jeg helt med på, at I kæmper for det gode.

Dog kunne jeg ønske mig, uanset hvilken fløj du står på, og hvilket udfordring du står i, at vi alle sammen stiller selv spørgsmålene:

-Hvad er det sunde?

-Hvordan opnår vi bedst muligt det sunde?

-Og for hvem og hvor mange ønsker vi det sunde?

Hvem er det egentligt i vores samfund der handler hensynsløst, uvenligt, ligegyldigt, ekskluderende og egoistisk?

I vores kultur har vi ordsprog:

Man må ikke træde på dem, der ligger ned. Er det ikke for nemt at angribe og ekskludere dem, der allerede er udenfor og ikke har de bedste vilkår?

Med venlighed kommer man længst. Hvorfor tror vi pludselig at vi kommer længst med afvisning?

Der skal være plads til alle. Hvor forsvandt den værdi hen?

Den far eller mor, der køber dyre biler og Gucci-tasker, mens deres børn går for lud og koldt vand, den mor eller far, som ikke drager omsorg, viser hensyn og hjælper sine børn, den mor eller far, der er ligeglad med sine børn? Dem vil vi alle hurtig kunne definere som moralsk forkastelige. Vi ville ikke være uenige om, at det er forælderen, der har det moralske ansvar og ikke barnet. Det er forælderen, der har muligheden og ressourcerne til at hjælpe barnet, ikke omvendt.

Så hvordan endte vi samfundsmæssigt med at have fokus og angribe dem, der har ringere vilkår, færre muligheder og ressourcer end os selv?

Lad os dog et øjeblik kigge den anden vej, nemlig indad. Hvad kan vi selv gøre for at tingene bliver anderledes? Hvor kan vi hver især bidrage, justere, ændre osv.? Måske kan vi med hver vores indsats være med til at fokus er på næstekærlighed, omsorg og en følelse af, at vi er alle mennesker med følelser såsom frygt, angst, glæde, sorg og med et håb, der kan være mindre eller større afhængig af vores situation og omgivelser. Lad os dog vise hinanden det hensyn, stor som lille, rig som fattig, at skabe et system og et samfund og en verden, hvor der vises hensyn, venlighed, omsorg, inkludering, hjælpsomhed og altruisme.

Og måske kan vi på den måde træde ud af rollen som marionetdukker?

af Kirsa Dechlis

OBS! De artikler/blogindlæg, der lægges på FaDP’s hjemmeside, repræsenterer ikke nødvendigvis FaDP’s holdning.


Abonnér på vores nyhedsbrev